Teamudvikling

At lave god undervisning er en teamsport. Ingen kan i dag løfte opgaven alene. Vi må hjælpes ad med at sætte elevernes og egen læring på programmet. Vi må prioritere samtaler om god praksis, pædagogik, didaktik, implementering og cementering. Vi må låne hinandens øjne og indgå i undersøgende og reflekterende dialoger. 

Den chilenske neurobiolog Umberto Maturano sagde, at 3 betingelser er nødvendige for vækst:
1. Venlige øjne
Se på hinanden med kærlige, venlige øjne. Lad tvivlen komme den anden til gode og med respekt forlange det bedste af dig selv og andre.
Fx “Hun har med sikkerhed en god grund til at komme for sent igen, også selvom jeg ikke kan gætte eller ved, hvad den er. Jeg spørger til det.”

2. Villighed til at lade sig forstyrre
Sætte objektiviteten i parentes, at undersøge og at sætte spørgsmålstegn ved den gænge praksis.
Fx. Spørg, “Hvordan kan det være, at du ……?”

3. Ro
Ro til at fordøje og at vokse samme. Vi må lukke os om den nye forståelse og lade den vokse sig stærkt i en praksis, som afspejler “sådan gør vi her”.  
Fx. Afprøv og implementer en eller få ting af gangen, så alle har den samme forståelse af praksis og udførsel af normen. 

Når vi arbejder med teamet og udvikling at dets kompetencer - hvad end det er et ledelse, lærere eller pædagoger, så arbejder vi målrettet med at skabe de bedst mulige betingelser for vækst.  I det rum er tillid og tryghed i højsæde.

Teamudvikling kan være på enkelte dage eller i forløb over en længere periode. Kursusdage suppleres ofte med observation og feedback på den eksisterende mødepraksis, med henblik er på at udvikle endnu bedre møder med gode rutiner og fokus på læring.

Testimonial
Du er så cool! Jeg er fuld af beundring over din facilitering og jeg er klar til at lære. Jeg vil så meget stå, som du stod idag. Jeg tænkte bare waow, du ejer det her .. Jeg elskede alt ved det! Hele din måde at positionere dig på.. det skreg power! Hele dit kropssprog og Gud, hvor jeg vil øve det.. du er så f... sej! Jeg er fuld af beundring og respekt. Du giver mig så meget, når du er forbi.. jeg tjekker mentalt ret meget ud af møder normalt.. men ikke med dig.. du har noget på hjertet og jeg lytter.

Du er effektiv og siger det hele på den halve tid.. lige noget for mig bum så kører det og så må man med.. tak”.


-
Thygesen

Testimonial
“Søs har med sit fantastiske væsen hjulpet mig både professionelt, som ny teamkoordinator og privat.

Professionelt lærte jeg en masse om teams og om, hvordan jeg strukturer og styrer et møde. Værktøjer, som jeg dagligt bruger i min stilling.

Søs gav mig en større forståelse for, hvordan vi som team kan arbejde bedre sammen med de forskellige erfaringer, tilgange og personligheder, vi hver især har.”

-       Avnegaard

Teamudvikling tager afsæt i elementer som :

  • Teamets udviklingsfaser (forming, storming, norming, performing, adjourning)

  • Forventningsafstemning om roller, rammer, retning & relationer 

  • De 5 søjler i det Professionelle Læringsfællesskab:

  1. Fælles værdier & visioner - kurs og handling

  2. Elevernes læring - de fire centrale spørgsmål

  3. Reflekterende dialoger - psykologisk tryghed,  didaktik, og pædagogik

  4. Deprivatisering af praksis - kollektiv intelligens, fællesskab og støtte

  5. Samarbejde - praksis for forberedelse, udførelse, efterbehandling

  • Det gode møde, før, under, efter. Facilitering og deltagelse

  • Videndeling, vækst og vokseværk

  • Træningsbane for færdigheder, kompetencer og læring. Fx. hjernepauser og nye værktøjer til klasseledelse.